Bisserup Strand Kro
Bisserup Strand Kro

Bisserup

Kroen ligger helt ned til den hyggelige havn i Bisserup, hvor gamle fiskefartøjer holder til, og havnen fungerer også som lystbådehavn.

Gå en tur ned til den hyggelige havn, hvor man kan mærke atmosfæren og nyde stemningen. Udsigten over Smålandsfarvandet er smuk, og skovene over Holsteinborg i baggrunden danner et idyllisk billede. Gå ad stien mod standen og nyd udsigten over stranden og baggrunden mod Kristiansholm Plantage, som er en blandingsskov med gamle løvtræer, og der er en skoveng som afgræsses af får. I vestsiden står nogle gamle egetræer, der er 200-250 år gamle. Skoven er et besøg værd, fordi den ligger ud til havet med en god badestrand og en flot udsigt ud over Karrebæksminde Bugt.

På vej hjem er det oplagt at bade på den skønne strand.

Karrebæksminde

Tag på udflugt til Karrebæksminde, her finder I alt hvad I behøver. Karrebæksminde og tilhørende Enø er kendt for at have perfekte badestrande. Den lille fiskerby har en herlig stemning med badeliv, campingplads, caféer og minigolf. Her er også mulighed for at købe røgede fisk til frokosten eller nyde en kølig forfriskning, mens I betragter livet langs kanalen.

Fjordhuset i Karrebæksminde tilbyder gennem hele året aktiviteter for alle, både store og små. Du kan bl.a. prøve kræfter med kajaksejlads, deltage i aftenture på fjorden med naturvejleder i enten kano eller kajak, være med til de mange sommeraktiviteter for børnefamilier og meget mere. 

Holsteinborg

Når I besøger vores kro skal I tage forbi Holsteinborg Slot, et smukkere sted er svært at finde. Den imponerende hovedbygning ligger med direkte udsigt over Smålandsfarvandet, Storebælt og de idylliske småøer Glænø og Ormø.

Historien fortæller, at H.C. Andersen besøgte Holsteinborg første gang i maj 1856 og at han indtil sin død var på Holsteinborg Slot næsten hvert år, 35 gange i alt. Her følte han sig hjemme. På et fotografi, taget på verandaen i 1870 skrev han: "På Holsteinborg blev mit solbillede skabt, for her blev der lagt solskin i mit hjerte."

Man kan gå en smuk tur i parkens kuperede terræn og nyde den flotte udsigt.

BISSERUP STRAND KRO APS

Bisserup Havnevej 67

4243 Rude


Telefon 55 45 91 91

kontakt@bisserupstrandkro.dk


Cvr.nr.: 41337346

Bisserup Strand Kro

Copyright © MT Design ApS 2020

På dette website anvendes cookies, men du har mulighed for at sige nej tak til cookies, hvis du ønsker det. Cookies hjælper med at forbedre din oplevelse, når du bruger vores hjemmeside.

Godkend